Gratis dvd-ripper
Skrevet af kawa1100 d. Marts 31 2008 18:07:02
Nogle gange går de ofte modsatrettede prædikater 'god' og 'gratis' op i en højere enhed, og ifølge DownloadSquad er det netop tilfældet med programmet FairUse Wizard, der lige nu ligger i en fuld version, klar til gratis download.

Der er tale om et godt, enkeltbetjent dvd-ripper program, der angiveligt gør kopieringen af dine skiver til en ren og skær leg, skriver DS. Smid disken i, vælg et sted til filerne og FairUse Wizard klarer resten af rippe-processen inklusive de tunge kompressions-opgaver.

Udvidet nyhedstekst

Du kan vælge DivX, XviD eller H.264-codecs, og den gratis version har en øvre filstørrelses-grænse på 700MB. Det gør, at lange videofiler vil tage sig acceptabelt ud, men så heller ikke mere.

Omvendt kan man så vælge at slippe et 'mindre pengebeløb og få den fulde version uden begrænsning, men det virkeligt interessante er, at lige nu ligger den fulde version faktisk gratis til afhentning i et begrænset, men ikke nærmere oplyst tidsrum.

Den fulde 2.8-version indeholder en række såkaldte 'bugfixes' og en samling nye features blandt andet prædefinerede encoding-profiler til populære enheder som Apples iPhone, iPod Touch, Apple TV, Xbox 360, PS3 med flere.

FairUse Wizard 2.8 kan endda også autogenkende forskellige episoder på dvd-skiver med tv-serier - smart, når kæresten skal rippe det komplette 'Friends' boks-sæt, du gav hende til jul.

Under tilblivelsen af denne lille nyhed tjekkede vi serveren flere gange, og da fik vi en 'Bandwith Limit Exceeded'-fejlmeddelelse, hvilket må betyde, at trafikken er massiv i et omfang, hvor firmaets servere døjer med at servicere de download-ivrige gratister.
Sådan er det, når man tilbyder gratis godbidder. Du kan selv prøve lykken her. http://www.fairusewizard.com/