Opdatér dit DVD-drev til at brænde Blu-ray skiver
Skrevet af Formanden d. April 01 2009 09:14:25
Firma i Singapore har opfundet en måde hvorpå det nu er muligt at gemme store mængder data med en standard DVD brænder. Formatet hævdes at kunne afspilles i standard Blu-ray afspillere.

Udvidet nyhedstekst

Opdatér dit DVD-drev til at brænde Blu-ray skiver.



Blu-ray mediet vinder mere og mere frem, men hidtil har det krævet en speciel Blu-ray brænder og specielle medier for at kunne lave sine skiver selv, noget som de færreste har.

Men nu har firmaet Lirpa One i Singapore opfundet en ny type polymer, som gør det muligt at begrænse lysspredningen i mediet fra laseren og dermed lave mindre og mere præcise spor. Ved hjælp af den nye teknologi kan man nu nøjedes med en standard infrarød laser som findes i alle DVD brændere. Datatætheden kan komme helt op på 48 GB pr. skive med dobbeltlag og vil kunne afspilles i almindelige Blu'ray drev.

Firmaet kalder det for en revolution inden for branchen og forventer priser i nærheden af det som brændbare DVD skiver ligger på.
Lirpa One har kontakt med flere store mærker, som inden længe vil sende opdateringer ud til deres DVD brændere, så man kan benytte de nye medier.