AUH indkalder til info møde d. 1.12.09
Skrevet af Hermann d. November 17 2009 16:22:52
Informationsmøde
Tirsdag d. 01.12.2009, kl. 19.00
På Tapeten store sal

Tryk på læs mere for at læse hele indlægget

Udvidet nyhedstekst
AUH har i en lang periode arbejdet på at finde en løsning på levering af digital radio og TV signal, som kunne leve op til den kvalitet som følger med det nye digitale signal på markedet.

Grundet stigende anlægsudgifter til at vedligeholde vores hovedstation (antenneanlæg), som her og nu vil koste ca.280.000,- har vi i AUH set det som en fordel at stille vores hovedstation på pause de næste 3 år.

Vi har fået et fordelagtigt tilbud fra A+, Yousee, Dansk Kabel Tv, som hver på deres område kan leve op til de nye krav.

Kort fortalt bestyrer A+, internet og telefoni, samt administreringen og fakturering af abonnementer. Yousee leverer tv signalet og Dansk Kabel Tv servicerer vores anlæg og pakkeskift.

Vi har fået en aftale om levering af analoge og digitale signaler fra Yousee allerede fra d. 19-11-09, hvor alle bliver koblet på fuldpakke året ud, så har man mulighed for at se, hvad programmerne indeholder.

Dette vil dog betyde at hvis du har et ”gammeldags” tv apparat skal du lave en ny søgning da kanalerne ikke ligger der hvor de plejer. Hvis du har en fladskærm med indbygget DVB-C modtager eller har en Selector eller HD boks fra Yousee skal du indtaste et nyt netværksnummer, 00150, som tilhører region hovedstaden.

Hvis forslaget bliver vedtaget efter urafstemningen d. 10-12-09 i begge afdelinger vil det blive permanent fra i løbet af januar 2010.

Med venlig hilsen
AUH